Sætningsskader
Hvad er en sætningsskade? Sætningsskader er når huset slår revner. Der er flere grunde til at sætningsskader opstår. Primært er det fordi huset bliver påvirket af det danske omskiftlige vejr, hvilket kan resultere i at murværket revner. Det ses oftes at ældre huses fundament er sunket lidt hen over årene, hvilke resultere i revnedannelse op gennem fundamentet og murværket. Sætningsskaderne kan ses såvel på ydermuren som på indermuren. En sætningsskade kan typisk ses nede fra soklen og op gennem muren. Sætningsskader kan både ses som en lige revnedannelse og som skrå revenedannelse. Sætningsskaden kan spottes ved at fugerne slipper stenene og at nogle sten er knækket.
Eksempel på sætningsskade
Herunder kan du se en større sætningsskade på et hus, hvor der er flere sætningsskader. Kunden her, ønskede en “billig” men holdbar løsning. Det optimale ville have været at murer større dele af væggen om, da der er store mellemrum mellem stenene, der hvor sætningsskaden har udviklet sig. Alternativet blev at sætte mindre petringer ind. Naturligvis sammen med armeringsjern og fiberpuds.
Kort beskrivelse af vigtige elementer i forbindelse sætningsskader med
Hvordan opstår sætningsskader?
Sætningsskader opstår oftest på ældre huse. Ældre huse er nemlig bygget efter et andet og mere lempeligt reglement, end huse som er bygget den dag i dag. I dag er der stramme krav til, at jordbunden undersøges inden bygge processen går i gang.
Sætningsskader er en konsekvens af at jordbunden ikke er bærende nok i forhold til huset, og derfor “sætter” huset sig i en ny position. Det resultere i at sokkel og murværk revner og danner grobund for fugt, råd og våd isolering. I værste fald også i de indvendige vægge.
Grunde til at sætningsskader opstår:
- Jorden indeholder muld, tørv eller gytje som formulder over tid. Hvilket der ikke er taget højde for i gamle dage.
- Grundvandssænkning som sker bevidst eller ubevidst i området.
- Jordens evne til at bære husets vægt, og at huset derfor giver sig.
- Rystelser nær huset, grundet bygningsarbejder, pælefundering eller tung trafik.
Hvad er en sætningsskade?
En sætningsskade er en konsekvens af, at fundamentet som huset er bygget på, bevæger sig. Kort fortalt. Se mere på vores hjemmeside, hvis du ønsker yderligere information omkring sætningsskader.
Sætningsskader pris
Sætningsskader er ikke nødvendigvis dyre at udbedre, hvis de er små og huset har “sat” sig. En udbedring af en sætningsskade kan variere alt lige fra 1.000 kr. til 50.000 kr
Grunden til det store prisspænd er at nogle sætningsskader kan repareres blot ved at armere dem. Andre bliver nødt til at udbedres ved hjælp af fundering af eksisterende sokkel. Dvs. at der tages hånd om det egentlige problem, da en armering ikke er nok.
Sætningsskader forsikring
Som udgangspunkt dækkes sætningsskader ikke gennem husforsikring. Da sætningsskader er afhængige af jordbunden, er det umuligt at beregne sandsynligheden for denne slagsskader.
Dog er sætningsskader, som udgangspunkt dækningsberettiget, hvis sætningsskaden er opstået grunden anden dækningsberettet skade. Så som utæt kloak, anden rørskade mm.
Kontakt din forsikring for at sikre dig korrekte oplysningen.
Indvendige sætningsskader
En sætningsskade kan ligeså godt opstå indvendigt som udvendigt, af den grund, at de indvendige vægge står på soklen.
Indvendige vægge som står ovenpå beton underlage, ses ikke så ofte med sætningsskader, men dette kan forekomme ligesåvel.
Hvad er risikoen ved sætningsskader?
Risikoen ved sætningsskader er at regnvandet kan løbe ind og give fugtskader og frostspringninger om vinteren. Det er derfor yderst vigtigt at få repareret sætningsskaderne inden skaden er sket. Vær dog ekstra opmærksom ved tilbygninger, da murværket ikke er opført på samme tid, så er fundamenterne heller ikke ens, og derfor sætter fundamenterne sig heller ikke på samme måde, hvilke kan resultere i sætningsskader. Det ses ofte at samme skader opstår mellem trappe og sokkel. Når vandet så trænger ind i disse revner har det ikke mulighed for at fordampe, da trappen blokere for denne process. Derfor er det altid vigtigt at få lukket disse revner såvel som sætningsskader på muren.
En mulig sætningsskade – hvad gør jeg?
Har du spottet en skade, som sandsynligvis er en sætningsskade, så er det vigtigt at du holder øje med den. Det vil her være en god ide at kontakte os for at få en professionel vurdering af tilstanden og hvor omfattende sætningsskaden er. Dog er det altid vigtigt at få lukket revnerne så vand og fugt ikke kommer ind i murværket! Det er altid en god ide at holde øje med revner og skader på facaden for at sikre sig at de ikke bliver større.
Hos Facaderenovering Danmark Aps, køre vi rundt i hele landet og reparere sætningskader. Ring / Mail / Udfyld kontakt formular.
Sætningsskader – hvad skyldes de?
Her er nøgleordet stabilitet. Alt hvad et hus er bygget af, er mere eller mindre stabilt. Det vil sige at materialerne ikke kan give sig. Når så materialerne alligevel bliver tvunget til at give sig, så resultere det i at huset slår revner. Husets fundament kan være dårligt lavet, da der ikke er taget højde for understøttelse af fundamentet eller at der ved opførelsen af huset ikke blev taget højde for at husets underlag var dynamisk.
Når nye huse laves i dag, tages der jordbundsundersøgelser og der gåes med livrem og seler. Det gjorde der ikke for 50 år siden, men frygt ej, for det kan udbedres med et godt og holdbart resultat.
Sætningsskader – hvordan løses de?
Sætningskaderne løses sådan: Den første proces er at få banket de flækket sten ud af murværket ved sætningsskaderne. Derefter sættes nye sten ind. Herefter udkradses hvertredje fuge i en dybde på 55 mm, hvilket er ca. midt på stenen. Derefter indsættes der rustfri armeringsjern for at stabilisere murværket og undgå fremtidige skader. Derefter fyldes fugerne først med fiberpuds og afsluttes med en mørtelfuge.. og problemet er løst.
Anmeldelser
4.9
Mikael Kvist-Jakobsen
Simon har af flere omgange været ude og se på vores fuger og vi blev kyndigt rådgivet omkring hvordan arbejdet kunne planlægges og efterfølgende udføres. Det stykke arbejde vi har fået udført af Simon og hans folk, er langt bedre end jeg turde forstille mig. Vi har fået skiftet fuger i hele vores 60er villa, fikset en sætningsskade, muret en ny væg, skiftet frostsprængte sten flere steder og lavet et nyt hul til en kommende dør. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer til at ringe til Simon. Den største anbefaling herfra
Postet på
Google
Lars Egekvist
Facaderenovering Danmark reparerede sætningsskader i murværk og sokkel. Desuden fik fugerne i et par trætte sålbænke en kærlig hånd. Resultatet blev pænt og Simon var god til, at følge op på og overholde de aftaler vi havde indgået.
Postet på
Google
Mads Quist-Lund
Facaderenovering Danmark møder kunden i øjenhøjde og leverer det aftale produkt til den aftalte pris. Støder man på udfordringer undervejs, bliver der taget hånd om det via professionel dialog og inden for fornuftig tids- og prisramme. Det er ikke hver dag man møder en håndværker, der vil sine kunder på samme måde som Simon og Facaderenovering Danmark. Det er et særsyn og må siges, at have været en fornøjelse! Kan klart anbefales.
Postet på
Google